topprodukter

Certificering: Global standard for emballage og emballagemateriale fra BRC/IoP

Global standard for emballage og emballagemateriale kan bruges til bl.a. producenter af lægemiddelemballage og fødevareemballage til detailhandlens egne varemærker.

Standarden angiver krav for produktion af 3 forskellige kategorier af emballage:

  • Kategori 1: Emballage, der kommer i direkte kontakt med højrisikoprodukter
  • Kategori 2: Udvendig emballage til højrisikoprodukter
  • Kategori 3: Emballage til lavrisikoprodukter

Fordele ved certificering iht. global standard

  • En fælles standard, der har til formål at erstatte forskellige virksomhedsspecifikke regler og standarder inden for detailhandlen.
  • Detailhandlen kan i visse tilfælde kræve at få indblik i evalueringsrapporter fra certificeringen iht. standarden.
  • Omfatter kvalitet, hygiejne og produktsikkerhed
  • Tager sig af dele af undersøgelsespligten, både for producenter/leverandører af emballage og for virksomheder, der pakker madvarer, samt detailhandlen.
  • Løbende overvågning og besøg giver løbende forbedring af kvalitet, hygiejne og produktsikkerhed
  • Kan kombineres med ISO 9001, ISO 22000 og/eller ISO 14001

Om global standard for emballage og emballagemateriale

Formålet med global standard for emballage og emballagemateriale er at skabe en fælles standard og dermed erstatte forskellige virksomhedsspecifikke regler og standarder i detailhandlen. Standarden bygger på, at ekstern certificering udføres af organisationer, der er akkrediterede iht. EN 45011.

Global standard for emballage og emballagemateriale (udgave 3) erstatter den 1. juli 2008 BRC/IoP global standard for fødevareemballage og andet emballagemateriale (udgave 2). Den nye udgave er en videreudvikling af den gamle udgave, hvor der bl.a. indføres krav om et tydeligt engagement fra topledelsen og indføring af et system for løbende forbedringer.

Standarden er baseret på seks bedømmelsespunkter:

  • Topledelsens engagement og løbende forbedringer
  • Ledelsessystem til håndtering af sundhedsfarer og risici
  • Teknisk ledelsessystem
  • Krav til anlæg
  • Produkt- og processtyring
  • Personale

LRQA’s tjenesteydelser

  • LRQA er akkrediteret iht. global standard for emballage og emballagemateriale
  • LRQA kan udføre certificering i hele verden iht. denne standard fra BRC/IoP. Når der er givet godkendelse, får kunden en evalueringsrapport og et certifikat for dette.
  • LRQA kan tilbyde integreret auditering iht. denne standard og f.eks. ISO 9001, ISO 22000 eller ISO 14001.

Eksempler på kunder

  • Flextrus AB, Lund
  • Amcor Flexibles Drammen